Kranio-Sakral Terapi

KST er en meget velegnet behandlingsform til fx smerter i forbindelse med piskesmæld, migræne, hovedpine samt ryg-, nakke- og lændesmerter.
Ligeledes kan KST have stor effekt for et spædbarn, der græder meget efter at have spist, har kolik, spændte mave- eller rygmuskler (trækker ofte hovedet til den ene side) eller hvis babyen har ”fladt” baghoved efter at have ligget længe på ryggen samt ved flere andre tilfælde.

Kranio-Sakral Terapi (KST) foregår med meget blide tryk på specielle steder på hovedet, ryggen og korsbenet.

Det er nødvendigt for hjernens, og kroppens, funktion, at Kranio-Sakral systemet fungerer, som det skal. Det Kranio-Sakrale system består af knoglerne i kraniet, rygsøjlen og korsbenet samt membranerne som adskiller og stabiliserer hjernehalvdelene, og holder dem på plads. Desuden væsken (cerebrospinalvæsken), som cirkulerer omkring hjernen og rygmarven.

Problemer i dette system kan stamme fra fødslen, en ulykke, et slag i hovedet, ryggen, korsbenet eller halebenet, eller problemerne kan gradvis opstå på grund af en dårlig holdning. Ofte vil denne terapi hjælpe mennesker, der før kun har haft korttidsvirkning af massage og manipulation af knoglerne. I disse tilfælde er det virkelig tilfredsstillende at kunne kombinere Muskelterapi med KST.Kranio-Sakral Terapi

1 time – 1¼ time: 550 kr.
Prisen er inklusiv leje af håndklæde.

Tidsbestilling: 21748500.